Ved Vitsø kyst

Vitsø strand, 100x150

Vitsø kyst, 100×150 cm

I dag er der ingen sejl på vandet. Blæsten er kraftig, og al sejlads udsættes til bølgerne er mindre og vinden vagere. Men derfor søger vi gerne ud til vandkanten. Spejder ud over det uendelige hav, hvor intet land er i sigte vel vidende, at lande er derude. Havet skiller og forbinder. Tager og giver liv. En magisk tiltrækningskraft synes havet at have for mennesker og dyr – uanset alder, race og køn.

Her ved kysten føler man sig levende. Vinden er lun og rusker i hår og pels. Bølgerne bruser og plasker, puster sig op, ruller sig lange og vælter ind over sten og sand. Op ad kysten skummer det fladt og trækker sig derefter tilbage, imens rullende sten triller nedad, så det risler og rasler.

Her er min verden med rullesten, bølger og blæst – lige nu! Stenene triller foran mine fødder og beretter om deres unikke specielle kendetegn – ikke to, der er ens. Jeg samler et par stykker op, smukke hulsten, der skal med hjem at bo. Alt imens havets sus blandes med lugten af tang og stenenes risle-raslen indser jeg, at nuet er perfekt og det bedste sted, der findes – lige her ved vandkanten!

 

2 Kommentarer

  1. poul martin
    19. august 2014

    Flot billede

    • 19. august 2014

      TAk!