Mildere vintre

For et par år siden blev et af mine malerier af en kornmark pludselig reserveret på en udstilling. Kunden indbetalte et beløb som garanti for at det nu var hendes! Maleriet skulle først hentes godt et halvt år senere, sagde hun.

Jeg havde så maleriet hængende herhjemme i det halve år. Da hun så en sensommerdag kom for at hente maleriet, fik jeg gåsehud: Hun kom med restbeløbet i små sedler i en konvolut så tyk som en pegefinger. Igennem disse måneder, havde hun i stilhed og i det små lagt penge til side af husholdningspengene. Hun havde samlet penge sammen for at få råd til maleriet, der var en gave til hendes mand. ”Han har så svært ved at komme igennem de lange, kolde og mørke vintermåneder,” fortalte hun, ”men da jeg så maleriet, tænkte jeg, at det vil holde ham oppe igennem en lang vinter.”

Tænk engang! Et stykke lærred med påsmurt maling kan få et menneske til at få mod på livet, er det ikke utrolig fantastisk?

 

Ud af mørket

Tro mig: Jeg kender alt til den mørke ”vinter”!

For nogle år siden blev jeg alvorlig syg som følge af stress og udbrændthed. Da havde jeg i en lang årrække levet i overhalingsbanen, indtil jeg en tidlig efterårsdag fik et blackout og blev med et hug sat ud af spillet. Kontant afregning for ikke at have restitueret og lyttet til min krops signaler igennem mange år.

Det tog mig lang tid at acceptere den nye tilstand, fordi jeg elskede mit arbejde og havde til stadighed mange idéer og store ambitioner. Men kroppen var i uoverensstemmelse med hovedet og evnen. Viljen til at ville mere blev slået ned med drønende hovedpine, galoperende hjertebanken og feber hver eneste gang, jeg forsøgte trods. Jeg måtte erkende, at jeg var underlagt andre kræfter end viljens magt og begyndte lige så stille at ‘gå på opdagelse’ i det nye univers.

 

Gaver

Nu skal jeg spare læseren for detaljerede forklaringer af min hverdag, sygdomsforløbet og kampen for at komme tilbage, for det kræver plads i et helt andet format. I stedet vil jeg forære jer den konklusion, som jeg med tiden er nået frem til: Livet er en udviklingsproces og en gave – det er ikke hvordan man har det, men hvordan man tager det! Ud af hver dårlig oplevelse / erfaring kommer der en gave.

Jeg fik ikke blot en, men mange gaver:

En af mine gaver blev tiden – tiden blev stillet til min rådighed til at male. Når man af en eller anden årsag bliver uarbejdsdygtig efter at man har arbejdet 24-7 og identificeret sig med sit job, mister man sin identitet og mangler så at sige et sted at hænge sin hat. Min lykke var, at jeg havde lyst og evner til at male, men havde ikke haft tid, imens jeg var på arbejdsmarkedet. Nu fik jeg pludselig muligheden, da tiden blev min. Gudskelov – jeg fik en ny hat!

En anden gave og altoverskyggende gave var opdagelsen af mine venners og families nærvær og kærlighed.  Også jeg blev mere nærværende i forhold til dem, fordi mit ego var parkeret og jeg ”var” bare. Tænk, at opleve, at folk elsker én blot fordi man er – ikke fordi man yder og skaber resultater! Det er da en skøn gave. Aldrig før har jeg følt større kærlighed til min familie, haft smukkere og mere nærende venskaber og bedre netværk end nu.

Endnu en gave: mine sanser blev skærpet, så jeg fik en evne til opleve skønhed og alt det smukke, vi omgiver os med både i naturen og i vore medmennesker. Hvor er der dog megen skønhed i verden, når man flytter sit fokus derhen!

 

Bidrag

Længe havde jeg et brændende ønske om at kunne bidrage. Jeg har så mange kompetencer – et spild i forhold til et samfund, der godt kan bruge dem. Jeg savnede sindssygt mit arbejde, mine elever og kolleger. Følelsen af ensomhed, overflødighed og nytteløshed nagede og plagede mig rigtig længe, og jeg vil ikke ønske for min værste fjende, at de oplever udbrændthedens væsen og konsekvens, men jeg har mentalt indstillet mig på at få det bedste ud af situationen og se lyst på tilværelsen.

Med maleriet fik jeg og har jeg indhold i mine ’gode dage’.

Maleriet er blevet det sted, hvor jeg aktivt kan bidrage til en bedre verden. Jeg kan nemlig dele mine oplevelser af skønhed med hele verden via mit maleri. Faktisk har jeg aldrig været i stand til at bidrage bedre og bredere end netop på denne måde, og jeg bliver gentagne bekræftet i, at det er sådan det forholder sig:

I dag har en af mine facebookvenner skrevet, at hun har modtaget to af mine malerier som gave, hvilket hun er lykkelig over. Hun erhvervede to sidste år og disse har holdt hende ovenpå igennem vinteren: ”Jeg har haft sommeren hængende i stuen til at varme mig igennem de kolde vintermåneder”, skriver hun.

Hvilket glædeligt udsagn! Der er intet så stort som at se glæden i et menneskes øjne, fordi ens maleri har givet dem håb og mod. Kontant afregning ved kasse et, men denne gang på den absolut bedst tænkelige måde.

 

Jo, taknemlighed var sandelig en af de store gaver, der fulgte. Jeg er dybt taknemlig for at jeg er her. Taknemlig for mine evner til at se skønhed og til at udtrykke den igennem penselstrøg! Taknemlig for, at jeg kan bidrage og især fordi mit bidrag er til opmuntring for andre mennesker. Så jeg fortsætter ufortrødent derudad og håber fortsat på, at mine billeder vil bidrage til en bedre verden og til mildere vintre i deres nærmiljøer  🙂